Produktkatalog

Rundsling

Vi leverer rundsling til mange forskellige formål. Alt efter hvad der skal løftes, kan der vælges forskellig løftekapacitet (WLL) og længde på rundsling

Rundsling fra Max Fodgaard

Rundsling er fremstillet af højkvalitetsgarn af kunststoffibre (polyester, polypropylen, Spectron/Vectran, kevlar/Aramid/Dyneema eller nylon/polyamid), der er endeløst omviklet og sammenholdt/”beskyttet” af en slangepose/dug i samme materiale. Denne pose/dug kan være sømløs eller med kantsømme og i et eller flere lag.

Tråden der anvendes til syning af rundslinget, og til montering af mærkelabel, skal også være af samme materiale som selve rundslinget og posen/dugen. Mest anvendte materiale til rundsling er polyester.

  • Max Fodgaard A/S kan levere rundsling med en WLL fra 500 kg til 4000 t i lige løft / 8000 t i U-løft.
  • Rundsling er fremstillet og mærket i henhold til maskindirektivet – EU-Norm – EN1492-2.

Har du brug for hjælp? Så står vi klar til at hjælpe dig, kontakt os for en uforpligtende samtale. 

Hvad bruges rundsling til?

Rundsling anvendes til mange forskellige løfteopgaver af mange forskellige emner og materialer. Rundsling er specielt velegnet til emner, der ikke må beskadiges, og hvor stor løftekapacitet ønskes, samtidigt med en lav egenvægt og let håndtering af løftegrejet.

Rundsling anvendes ofte til bundter af rør, og profiler der ikke må beskadiges. Rundsling anvendes ofte direkte mellem byrde og kran og også mellem stålsjækler monteret på byrden og krankrog.

I nogle tilfælde fastmonteres/samles rundsling ved hjælp af specielle rundslingskoblinger i ovalringe og lastekroge til komplette 1, 2, 3 eller 4-parts sling, for at sikre en optimal anlægsflade mellem stålkomponenter og rundslinget.

Vi kan også levere specielle rundslingskroge, der let kan påsættes rundslinget, for optimal overgang mellem rundsling og anhugningspunkt under løftet, og let fjernes igen efter anvendelse.

Rundsling anvendes meget i industrien, transportbranchen, bygge og anlæg, og også til løft af meget store emner inden for kraftværker og vindmølleindustrien.

Forskellige typer af rundsling

  • Rundsling fremstillet af polyester (den mest anvendte type) er mærket med en blå label
  • Rundsling fremstillet af polypropylen er mærket med en brun label
  • Rundsling fremstillet af Spectron/Vectran eller kevlar/Aramid/Dyneema er mærket med en rød label
  • Rundsling fremstillet af nylon/polyamid er mærket med en grøn label.
  • I henhold til gældende EU-norm skal disse farver anvendes til labels til opmærkning af rundsling.

Farvekoder på selve rundslinget

I henhold til gældende EU-Norm EN1492-2 skal selve rundsling fremstillet af polyester og polypropylen være farvet med følgende farver:

  • Lilla: 1 ton
  • Grøn: 2 ton
  • Gul: 3 ton
  • Grå: 4 ton
  • Rød: 5 ton
  • Brun: 6 ton
  • Blå: 8 ton 
  • Samt orange 10 ton og derover.

Hvilket rundsling dækker mit behov?

Alt efter hvad der skal løftes, kan der vælges forskellig løftekapacitet (WLL) og længde på rundsling. Her er det vigtigt at løfteopgaven defineres både med hensyn til byrdens vægt, antal løftepunkter, tyngdepunkt, selve anhugningen og de hældningsvinkler, der er tænkt anvendt ved anhugningen.

Beskyttelse af rundslings

Rundsling er sårbare over for friktion, skarpe kanter og ru overflader, og det er meget vigtigt, at der også tages højde for eventuelle skarpe kanter og ru oveflader i anhugningspunkterne.

I henhold til den gældende norm skal der altid anvendes en form for beskyttelse i de aktuelle anlægsflader, da den farvede pose/dug, der omslutter rundslinget, kun er monteret for at holde sammen på de indre kunststofgarner.

Rundsling fremstillet af polyester må anvendes mellem -40 og +100 grader, og rundsling fremstillet af polypropylen må anvendes mellem -40 og +80 grader.

Der findes et større udvalg af forskellige former for beskyttelse af rundsling mod skarpe kanter.

Det er vigtigt at bemærke, at længden på et rundsling ofte angives både i omkreds og effektiv længde. Oplys altid effektiv længde ved bestilling. Se aktuel mærkelabel på rundslinget for oplysninger om længden.

Forholdet mellem diameter/tykkelse (d) på rundslinget og kantradius (r), på det der anhugges i, skal der tages specielle hensyn til. Som udgangspunkt regnes en kant for skarp, hvis kantradius (r) er mindre end godstykkelsen (d) på et rundsling under belastning. Denne definition for hvornår en kant anses for skarp, gælder i øvrigt alle former for løftegrej.

Henvend dig gerne til en af vores dygtige medarbejdere i løftegrejsafdelingen for en kompetent vejledning.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Så er du mere end velkommen til at ringe til os for en uforpligtende samtale.